Gratis mad får flere børn i skole
Somaliland
I Red Barnet i Somaliland arbejder vores kolleger konstant for at give flere børn adgang til uddannelse. Udover at bygge nye skoler, uddanne flere lærere og give eleverne stipendier, er skolemad et greb, der har vist sig at være succesfuldt. Det er Boli Dido-skolen lidt uden for hovedstaden Hargeisa et godt eksempel på. Kom med på besøg her.
Vi drejer fra den asfalterede hovedvej ind på et jordet område, man ikke rigtig kan kalde en vej. Alligevel bliver den accepteret som dyrefrit område af de kameler og geder, der forsøger at finde mad i den sparsomme beplantning. Mænd, kvinder og børn går efter flokke af dyr og forsøger at holde styr på dem.
Vi kører langt ind i det, der ligner et støvet ingenting, men pludselig ligger den der. Boli Dida-skolen, som Red Barnet har været med til at bygge med det program, der hedder ’Horumarinta Elimiga’. Det betyder ’promover uddannelse’ på somali. Programmet er finansieret af EU og er et samarbejde mellem Red Barnet, Care, EU, Borelli Fonden, Danmarks Indsamlingen, Danida og Somalilands undervisningsministerium.
Hussein Ahmed Abdirahman er leder af programmet og har været med i processen omkring Boli Dida-skolen.
”Vi har bygget skolen og sørget for, at der er toiletter og adgang til vand, og så har vi leveret undervisningsmaterialer til lærerne, blyanter og kladdehæfter og hygiejne-pakker til pigerne,” siger han.
Somaliland
Her når skolen flest børn
Det er ikke tilfældigt, hvor Boli Dida-skolen blev bygget for tre år siden. Den ligger lige her, fordi det er her, den kan nå flest børn. Skolens viseinspektør Jamal peger ud i landskabet, der strækker sig milevidt rundt om skolen og fortæller, at de kommer helt op til syv kilometer væk for at være med i skoledagen, der var fra klokken 7 til 12.
I Somaliland er der cirka en million børn i skolealderen.
Omkring halvdelen af dem går ikke i skole.
Lokalsamfundet bakker op
Men én ting er at bygge en skole, en anden ting er at få børnene til at komme og til at blive der. Det er her, skolemaden kommer ind i billedet. Det har gjort en kæmpestor forskel, at skolen serverer både morgenmad og frokost. Det giver forældrene økonomisk incitament til at sende børnene afsted. Det er nemlig ofte pengene, der afgør, om børn bliver sendt i skole, eller om der er mere brug for dem til at passe dyr og huslige pligter. Samtidig kan det være knapt med maden derhjemme, og på den her måde ved de, at deres børn får noget at spise.
Børnene bliver også længere tid i skolen nu i stedet for at løbe de mange kilometer hjem for at få frokost for så sjældent at komme tilbage igen. Økonomisk kommer midlerne fra Danmarks Indsamlingen, men det er lokale kvinder, der skiftes til at møde op og lave maden.
Klimakrisen udfordrer børns ret til skolegang
Somaliland har været hårdt ramt af tørker de seneste år. Når regnen udebliver, tørrer vandkilder og græsningsområder ud, og geder, kameler og kvæg, som mange er afhængige af som deres primære indtægtskilde, mangler både vand og foder. Det har ført til, at hundredtusinder har måtte forlade deres hjem i jagten på vand og mad.
Jamal fortæller, at der er en dreng, der lige er kommet tilbage efter at have været væk i fire måneder. På grund af tørken måtte hans forældre flytte, fordi der var ikke mad til dyrene. Der er meget få børn, der bliver i skolen under tørken, men det gør en forskel, at der nu er mad, fordi det ofte er økonomien, der spiller ind.
Skolen har skærme med solpaneler, så eleverne også kan få undervisning, hvis en lærer er blevet syg. Samtidig kan eleverne få fjernundervisning via solcelleradioer, hvis de ikke har mulighed for at møde op i skolen.
"[...] der er en dreng, der lige er kommet tilbage efter at have været væk i fire måneder. På grund af tørken måtte hans forældre flytte, fordi der var ikke mad til dyrene. Der er meget få børn, der bliver i skolen under tørken, men det gør en forskel, at der nu er mad, fordi det ofte er økonomien, der spiller ind.
Der går 160 børn på Boli Didaskolen.
61 af dem er piger.
Flere piger i skole
– og flere kvindelige lærere
Det er et generelt problem i Somaliland, at forældre er mindre tilbøjelige til at sende deres døtre i skolen end drengene. Men problemet er størst på landet, hvor det stadig er meget udbredt at betragte pigerne som arbejdskraft i hjemmet. Samtidig er det svært at skaffe kvindelige lærere, der kan gøre det tryggere for pigerne at møde op. Lønnen er langt højere i byerne.
Yasmin er en af de piger, der kommer i skole hver dag. Det har hun gjort i de tre år, skolen har ligget der. Hun er 13 år og går i tredje klasse. Hun fortæller, at hun bor tre kilometer væk sammen med sine forældre og sine tre brødre og tre søstre. Hver dag når hun kommer hjem hjælper hun sin mor i huset. Hun sidder i en klasse sammen med både drenge og piger i kridhvide skoleuniformer. De er stille og generte. På spørgsmålet om, hvad hun bedst kan lide ved at gå i skole, svarer hun: ”Ingenting.” Kammeraterne omkring hende fniser. Men det viser sig, at hun ret godt kan lide maden, især den grød, der hedder mushaari, og som kvinderne er i gang med at lave udenfor.
Hvad med fremtiden?
Hussein Ahmed Abdirahman fra Red Barnet i Somaliland drømmer om at få endnu flere børn til at møde op på Boli Dida:
”Det næste mål er at bygge skolen endnu større, så der er plads til endnu flere børn,” siger han.
Built with Shorthand